Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed.

Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer at være. Den prosa, der ikke er opdigtet, kan deles i to hovedkategorier, nemlig ”sagprosa” og ”fagprosa” (eller faglitteratur). Sagprosa afdækker typisk tidstypiske emner der udspringer fra hvornår artiklen er skrevet.

Hvordan er denne artikel i forhold til ovenstående definition?

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Nævn ganske kort, at genren er en artikel / et interview.

1. Hvornår er artiklen fra
2. Hvor er den indhentet fra?
3. Hvem er journalisten (afsenderen)?
4. Giv et kort referat.
   • Hvad er artiklens udgangspunkt? F.eks. en offentliggjort undersøgelse, en politisk nyhed, en indsamling, en retssag, andet?
5. Komposition – hvordan er artiklen opbygget?
   • Rubrik/overskrift, manchet, underrubrikker, brødtekst ( i spalter ?), Er der brugt illustration?
     • Hvad fylder mest?
     • Hvad er fremhævet?
     • Hvad virker iøjefaldende?
     • Hvilken rolle spiller overskriften og manchetten?
   • Illustrationen (fx foto, statistik, tegning) – hvordan passer den til artiklen?
     • Stiller illustrationen kilden i et dårligt lys? Hvilken påvirkning har den på publikum? Gør den os bange / vrede? Skaber den overblik? Er den blikfang, En kendt person? morsom?
6. Kilder – hvilke kilder nævnes / interviewes?
   • Hvad siger de og hvorfor?
   • Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen?
   • Giver kilden troværdighed til artiklen?
7. Sprog – redegør for sprog, egenskaber?
   • Er der interessante metaforer, tidstypisk slang?
   • Hverdagssprog, billedsprog, gentagelser?
   • Hvilken effekt skaber brugen af sproget?
8. Temaer – fx opbrud, integration, berømmelse, kriminalitet, kongehuset, livskrise, fattigdom.
   • Hvad er hovedtemaet? Er hovedtemaet interessant i dag / for dig?
9. Budskab og vurdering – hvad vil journalisten opnå med denne artikel?
   • Provokere os? Belyse et emne? Fjerne fordomme? Give os nogen at identificere os med? Overraske os?
   • Hvem er modtagerene?
10. Fortolkning/perspektivering?
    1. Hvilke tanker sætter den artikel igang?
    2. Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening/holdning til emnet?
    3. Er der paralleller til fx temaet eller budskabet? Hvilke?

Når du skriver en analyse, er det en god idé at benytte en glidende overgang fra punkt til punkt. Undgå at opstille  besvarelserne med en ny punktliste. Det er ikke sikkert, at alle punkterne passer til din artikel. Brug dem, der passer og find evt. selv på flere, så din analyse bliver sammenhængende.